Coinify er en relativ ung kryptobetalingsvirksomhed med god trafik på hjemmesiden. Men ikke nok besøgende konverterer til køb. De fem kursusdeltagere fra Coinify arbejder alle indenfor onboarding og operations. Dermed var blikket rettet mod de nye kunder i deres KomDigital-proces.
”Vi vidste, at vi ikke konverterede nok i vores flow. For mange sprang fra inden handlen blev foretaget, og det ville vi ændre på,” siger Rikke Stær, der er Chief Commercial Officer i Coinify. Hun fortsætter:
”Det viste sig at vores antisvindel AI-kontrolpunkter skulle modificeres. Efter en analyse af vores flow, kunne vi se, at vi ikke havde opdateret vores tjek-procedure i takt med, vi blev klogere. Ofte sorterede det også rigtige kunder fra i forløbet. Vi fik derfor lejlighed til at opdatere både logikken bag vores AI, og samtidigt kiggede vi på den måde, vi kommunikerer på via hjemmesiden, ” siger Rikke Stær fra Coinify.
KomDigital har fokus på individuelle opsamlinger, der giver et tydeligt next step for kursisten.
”Det var især de konkrete Action Learning Sessions, der kun handlede om Coinify, som gav os resultater at bygge videre på. Det resulterede i et nyt flow, for at konvertere flere af vores besøgende til betalende kunder, ” siger Rikke Stær.
Rikke Stær mener, at denne slags udvikling er noget nye virksomheder desværre har tendens til at nedprioritere, da der er så travlt i andre steder af forretningen. KomDigital stiller naturligvis krav til kursisterne, men kan passes ind i en travl hverdag.