Coinify er en relativ ung kryptobetalingsvirksomhed med god trafik på hjemmesiden. Men ikke nok besøgende konverterer til køb. De fem kursusdeltagere fra Coinify arbejder alle indenfor onboarding og operations. Dermed var blikket rettet mod de nye kunder i deres KomDigital-proces.
”Vi vidste, at vi ikke konverterede nok i vores flow. For mange sprang fra inden handlen blev foretaget, og det ville vi ændre på,” siger Rikke Stær, der er Chief Commercial Officer i Coinify. Hun fortsætter:
”Det viste sig at vores antisvindel AI-kontrolpunkter skulle modificeres. Efter en analyse af vores flow, kunne vi se, at vi ikke havde opdateret vores tjek-procedure i takt med, vi blev klogere. Ofte sorterede det også rigtige kunder fra i forløbet. Vi fik derfor lejlighed til at opdatere både logikken bag vores AI, og samtidigt kiggede vi på den måde, vi kommunikerer på via hjemmesiden, ” siger Rikke Stær fra Coinify.
KomDigital har fokus på individuelle opsamlinger, der giver et tydeligt next step for kursisten.
”Det var især de konkrete Action Learning Sessions, der kun handlede om Coinify, som gav os resultater at bygge videre på. Det resulterede i et nyt flow, for at konvertere flere af vores besøgende til betalende kunder, ” siger Rikke Stær.
Rikke Stær mener, at denne slags udvikling er noget nye virksomheder desværre har tendens til at nedprioritere, da der er så travlt i andre steder af forretningen. KomDigital stiller naturligvis krav til kursisterne, men kan passes ind i en travl hverdag.
Varighed af forløb: 3 måneder
Hvad er muligt med kunstig intelligens (AI)?
Bliv klogere på AI, DATA Science og Machine Learning og opdag nye anvendelsesmuligheder!
Hvorfor arbejde med User Experience? Et godt design giver en god brugeroplevelse! Hvad er vigtigt at tænke ind i nyudviklingen og den løbende systemoptimering?
Afmystificering af Blockchain. Få en konceptuel og ærlig introduktion til Blockchain.
Hvad kan man med Predictive Analytics, og hvilke overvejelser skal man gøre sig? Og hvordan hænger det sammen med AI og Machine Learning?
Få mere viden om værktøjer og teknikker til at behandle store mængder data.
Introduktion til centrale begreber indenfor privacy, trust og datasikkerhed.
Hør historier fra virksomheder der allerede har gennemført et KomDigital Forløb
”De to afdelinger (IT og forretningsudvikling, red.) har fået en grundlæggende og fælles indsigt og forståelse for UX og Al og for metodikker, der skaber en god brugeroplevelse for kunden. Det vil helt sikkert i fremtiden betyde, at vi vil kunne udvikle produkter med brugeren i centrum.”
Head of Architecture & Technology, VP Securities
”Hele idéen med at deltage i forløbet var at gøre tingene anderledes, end vi havde gjort før. Det gav værdi for os, at få folk ind udefra og få input til andre måder at gøre tingene på. Det var også attraktivt for os at deltage, fordi der var et start og et slut. Vi fik et skræddersyet forløb – og blev hjulpet hele vejen igennem til at nå et slutprodukt.”
Head of Architecture & Technology, VP Securities
"Vi troede, vi skulle i gang med AI, men efter mødet med KomDigital lærte vi, at de vigtigste prioritet for os lige nu er at arbejde med UX og Predictive Analytics. Forløbet vil være med til at bære vores forretning i fremtiden”
Udviklingsdirekør, Nethire
”Gennem KomDigital projektet har vi fået indsigt i den teknologi, der driver branchen“
Chef for Marked og Uddannelsespolitik hos Forsikringsakademiet
“DTU har givet os en grundlæggende forståelse for vores data”
Lyngby Boldklub
"KomDigital har skærpet vores fokus på UX som en central del af vores virksomheds DNA. Desuden har forløbet også udfordret vores måde at analysere kritiske proces data og givet et nyt syn på, hvordan vi fortsat kan arbejde med tidsserieanalyse.
Kombinationen af den brugerdrevet tilgang og den dybe tekniske indsigt har uden tvivl gjort KomDigital til et meget værdifuldt forløb for vores virksomhed."
Consibio
"Den indledende sparring med teamet bag KomDigital projektet guidede os sikkert mod relevante faglige workshops, med et udgangspunkt i vores behov og skønnede udgangspunkt.
Den deraf efterfølgende deltagelse i de faglige workshops gav os et rigtig godt indblik i tre relevante teknologier. IoT viste sig nok mest relevant for os, men både UX og AI overraskede os, fordi eksperterne viste os et mere komplekst billede af teknologierne – hvor vore hidtidige indblik var mere populistisk præget. Et væsentligt outcome var, at vi kom i gang med at eksperimentere med IoT og derved fik en yderst konkret forståelse. I forløbet vurderede jeg som ejer af Navadan, at bestyrelsen skulle inddrages, fordi vores projekter i regi af KomDigital vil få betydelig strategisk betydning for virksomheden. "
CEO, Navadan
"Med KomDigital fik vi en intern forventningsafstemning, hvor vi blev klogere på, hvilken digitaliseringsgrad vi som virksomhed gerne vil arbejde hen imod. I arbejdet med de forskellige workshops blev det tydeligt for os, hvordan vi med data kan blive endnu bedre til at ramme plet hos vores gæster. KomDigital forløbet har givet os som team et pusterum til at fordybe os i udvikling og at lægge en mere digitaliseret plan for fremtiden.”
CEO, Nohrcon, www.nohrcon.dk