”Planday har mange brugere fra hotelbranchen, der anvender os til vagtplanlægning og aflønning. Vi fik lavet en logik, der udfyldte en masse overenskomstfastlagte værdier ind i vores system, så både nye og eksisterende brugere slap for en masse tastearbejde med risiko for menneskelige fejl”, siger Andreas Jerup Justesen, der er Senior Product Designer i virksomheden Planday. Men målsætningen fra Plandays side var ikke bare udfyldte værdier. De store mængder anonymiserede data, som systemet indeholder, skulle også sættes i spil for at optimere på processer, flows og i grænsefladen.
”Vores workshop om machine learning gav os indblik i, hvordan vi kan bruge vores data bedre. Vi kiggede sammen med vores onboarding konsulenter på, hvor vi spildte meget tid, og der satte vi ind og ændrede vores flows, ” siger Andreas Jerup Justesen.
”Det her kursus lå ikke på vores roadmap, så vi tog det sideløbende med vi passede forretningen. Kurset har gjort, at vi tænker anderledes fremadrettet og ser med andre øjne på vores data. Udvikling og design arbejder tæt sammen hos Planday, og kurset øgede dette samarbejde, bl.a. tog vi en udvikler med til at se, hvordan vi bygger designs op og havde en session, hvor vi kodede sammen” smiler Andreas Jerup Justesen.