Rammer for deltagelse

– I får et kompetenceudviklingsforløb svarende til ca. 20 timer pr. medarbejder.

– Forløbet er vederlagsfrit og tages over en 3 måneders periode.

– I deltager med et team (minimum 1 leder + 2 nøglemedarbejdere og op til det ønskede antal. OBS: Der kræves minimum 3 fuldtidslønnede deltagere).

Din virksomhed skal:

  • være registreret i Danmark
  • have under 250 ansatte
  • have en omsætning på maks. 50 mio. EUR.
  • være selvstændig (dvs. virksomheden må ikke indgå i eller være ejet af en stor virksomhed).

Grundelementerne i forløbet

  • I deltager med et team
  • Afklaring i forhold til vækstrettet behov og fokus ved start.
  • Forløbet opbygges af forskellige læringselementer, der tilpasses jer, såsom workshops, kurser, dialogmøder, refleksion og sparing.
  • Vi faciliterer refleksionsprocesser mellem de forskellige læringselementer, sådan at den nye viden kan forankres og anvendes.

Sådan bygges forløbet op

Varighed af forløb: 3 måneder

Forløbene indledes med en screening, som I (leder) udfylder. Her vurderer I jer selv via et spørgeskema og beskriver jeres intention og strategiske fokus i virksomheden og/eller en konkret case, som I ønsker sparring og faglig viden i forhold til. Den udfyldte screening anvendes som udgangspunkt for et dialogmøde med nogle af vore digitaliseringseksperter, hvor vi finder frem til det konkrete indhold i jeres forløb. Herunder det strategiske fokus ift. fx hvilke teknologier I skal arbejde med, jeres datastrategi eller Digital Sidemandsoplæring.

Forløbene foregår i teams – ledelsesgrupper, afdelinger eller tværfaglige teams, som modtager ny faglig viden i form af workshops og/eller sparing med eksperter fra DTU, CBS eller KEA i præcis de teknologier eller koncepter, som jeres forløb tager udgangspunkt i.

Såfremt I deltager i et KomDigital forløb for at få eksperthjælp til et projekt, som I er ved at implementere i virksomheden, modtager I videre hjælp fra vore forretnings- og teamudviklingseksperter, som bistår jer med at udvikle og forankre viden samt skabe fremdrift i jeres projektteam.

Klar til at deltage?